fbpx

I gamle dage…..

Jeg skal nok vende tilbage til det med alternativerne til komælk.

Men lad mig lige fange den her bold først…..

I gamle dage……. Da drak man masser af komælk. Og der var der ikke nær så mange børn med øreproblemer og eksem. Så det kan jo ikke hænge sammen, vel?

Jo det kan det faktisk alligevel godt.

Forklaringen er ikke nødvendigvis simpel, men nok afhængig af flere ting. Noget af det, der betyder en del er:

I gamle dage drak børn stalddørsmælk. Det vil sige mælk, der ikke var homogeniseret eller pasteuriseret.

Homogeniseringen betyder, at man slår fedt-partiklerne i mælken i stykker, så de bliver så små, så kroppen ikke længere genkender dem som almindelig mad. Det er i dag muligt at købe ikke-homogeniseret mælk – bl.a. fra Naturmælk.

Pasteurisering betyder opvarmning af mælken, for at slå evt. skadelige bakterier ihjel. Men samtidig ødelægger man en hel del enzymer i mælken, som hjælper med til fordøjelsesprocesserne. Det er ikke tilladt at sælge mælk i butikkerne i Danmark, som ikke er pasteuriseret. Men nogle økologiske landmænd sælger mælk fra staldøren.

Et tysk forsøg viste, at en del af en gruppe børn med mælkeallergi godt kunne tåle mælk, når der var økologisk, ikke homogeniseret og ikke pasteuriseret.Det er jo interessant………

En anden forskel på nu og i gamle dage er, at børns fordøjelse er blevet mere sårbar, fordi de spiser flere raffinerede produkter og flere tilsætningsstoffer.

Og de får færre naturligt tilførte gavnlige bakterier fra surkål, jorden, naturen, dyr og hinanden.

For nogle børn i dag, vil det faktisk altså ikke være nødvendigt at fjerne mælken helt fra kosten, hvis man vil af med snot, eksem og øreproblemer. Det vil være nok at skifte til en ikke-homogeniseret mælk eller evt. en. stalddørsmælk.

Men for en del børn vil det stadig være nødvendigt i en periode at holde helt mælkefri for at give fordøjelsen en pause. Så kan det være, at det kan genindføres senere  – måske i mindre mængder.

Ha en smuk søndag.



Husk at Æblebørns rådgivningen ikke erstatter lægehjælp. Hvis du er i tvivl om dit barns sundhed, så søg altid læge. Viden fra Æblebørn er udelukkende tænkt til inspiration og information. Det kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling.

8 kommentarer til “I gamle dage…..”

  1. Kære Anette – tak for en super lækker blog.
    Jeg har hele min barndom drukket mælk fra “tanken” af. Mælken kom direkte fra køerne af. Det var blevet nedkølet, men intet var tilsat eller ændret på! Jeg kan huske at min veninder, sagde det var ulækkert at vi skulle rører lidt i kanden først, ellers fik vi kun fløden… He he he
    I dag kan jeg så ikke tåle mælkeprodukter! Om det skyldes min koncenteret mælke indtag fra lille ved jeg ikke, men det er alligevel utroligt!
    Endnu engang tak for dine meget inspirerede og brugbare vidensdeling.

  2. Kære Hanne.
    Tak for dit indlæg.
    Ja, det er pudsigt, at det allermest naturlige bliver set som ulækkert……. O
    Har du prøvet, om du kan tåle tank-mælk i dag?
    Kh Anette

  3. Tine Sofia Marcussen

    Gad vide om alle vores vaccinationer nu til dags, ikke også gør sit til at kroppen bliver meget mere sensibel og belastet?

  4. Jeg er helt enig i dit indlæg omkring mælk og moderne fødevarer og levevis. Derudover tror jeg at fodring og opdræt af de dyr vi spiser, er et underkendt problem. Eks. er der forskel på mælkens sammentætning, alt efter om den fodres med majs, eller med hø.

    Ligeledes har det betydning for kødet. Vi fik i efteråret slagtet vores stud, og slagterne, var ved at gå i svime, over kødets kvalitet. Det er bestemt ikke fordi vi ved en masse om kvægopdræt, – vi er nybegyndere der famler os frem. Dyret har bare ikke fået andet en græs og hø.

    Vi er bygget af mad, – og det er dyrene også. :-/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top