
Hvordan sikrer jeg mig, at mit barn får væske nok?
Mit barn gider ikke drikke vand, hvad gør jeg?
Når solen står højt på himlen, og varmen bliver intens, er det super vigtigt at få væske nok i dit barn.
Vand er uden tvivl det bedste valg, når det kommer til at slukke tørsten og holde kroppen hydreret.
Men hvad nu hvis dit barn ikke drikker så meget vand, som du kunne ønske.
Hvad kan du tilbyde, som samtidig er sundt for kroppen?
Her får du nogle lækre alternativer til vand, der kan få dit barn til at drikke mere
- Kølet te: Hvis du har te i huset, er kølet te et godt alternativ til vand. Du kan lave din egen kølede te ved at brygge din foretrukne te og derefter køle den ned i køleskabet. Du kan eksperimentere med forskellige tevarianter som mynte te eller hibiscus te for at tilføje en frisk smag til din forfriskning. Børn under 3 år frarådes kamillete – det kan du læse mere om KLIK her.
- Infused water: Infused water er en simpel, men smagfuld måde at tilføje variation til vand. Tag en kande med vand og tilsæt friske krydderurter som mynte, basilikum eller rosmarin sammen med skiver af frisk frugt som citrusfrugter, bær eller agurk. Lad blandingen trække i køleskabet i nogle timer for at frigive smagen, og nyd så det forfriskende resultat sammen med dit barn.
- Danskvand: Hvis dit barn kan lide noget lidt sprudlende, kan du prøve danskvand som et alternativ til vand. Du kan tilføje et strejf af smag ved at tilføje et skvæt citronsaft eller et par friske bær.
- Friskpresset juice med grøntsager og lille smule frugt: En friskpresset juice lavet med grøntsager og en lille smule frugt kan være en næringsrig og forfriskende drik i varmen. Vælg grøntsager som gulerødder, spinat eller agurk og kombiner dem med en lille mængde frugt for at tilføje sødme. Det er vigtigt ikke at overdrive mængden af frugt for at undgå for meget sukkerindhold. Fortynd gerne juicen med vand og lad dit barn drikke den sammen med mad for at afhjælpe blodsukker-stigninger.
- Kokosvand er superhydrerende. Det kan købes i nogle større supermarkeder og kiosker.
- Spis væskeholdige frugt og grøntsager som melon, jordbær og agurk.
- Smoothies er skønne til både morgenmad og mellemmåltider
- Suppe er skønne både til frokost og aftensmad
Ekstra tiltag: Hvis du ved særlige omstændigheder har brug for at motivere dit barn til at drikke mere, kan du blande en helt tynd økologisk saftevand. Vælg en økologisk variant, fortynd det med ekstra vand for at holde det hydrerende og mindske sukkerindholdet. Trap langsomt ned i mængden af saft, så dit barn vænner sig til at drikke rent vand.
Nyd jeres sommer.
Hvis du kunne tænke dig at have din egen naturlige sundhedsplejerske i lommen – så du altid kan spørge efter råd.
Så kig ind i Sunde Børns Verden
Kærligst Anette Straadt
Naturlig sundhedsplejerske, klinisk kostvejleder, børnesundhedsvejleder

Husk at Æblebørns rådgivningen ikke erstatter lægehjælp. Hvis du er i tvivl om dit barns sundhed, så søg altid læge. Viden fra Æblebørn er udelukkende tænkt til inspiration og information. Det kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling.