fbpx

Er rismælk farligt?

Dagens store nyhed er, at fødevarestyrelsen fraråder at børn spiser riskiks og drikker risdrik.

 

Okay – lad os lige får styr på det.

Jeg har brugt et par timer på at dykke ned i det, og nu skal du høre.

Ja – uorganisk arsen skal man ikke have for meget af. Det er kræftfremkaldende på sigt.

Og ja – risdrik og riskiks indholder arsen. Det gør mange forskellige ting – men især risprodukter, fordi ris dyrkes i vand og de optager ret meget arsen via rødderne. Testresultaterne ser ud til, at det ikke gør den store forskel, om risen er dyrket økologisk eller ej.

 

Arsen

Uorganisk arsen stammer fra grundvandet. Det ser ud til at befinde sig i det iltfrie-miljø langt nede i jorden.

(men vi foretrækker stadig at hente vandet der, frem for at bruge overflade vand, som indeholder bla. en del pesticider).

Så der er altså grund til ikke at overdrive indtagelsen af ris-produkter. Fuldkornsris indeholder desværre mere arsen end polerede ris, da det sætter sig meget i skallen.

Der skal dog forholdsvist store mængder rismad til, for at det ser ud til at have skadevirkninger. Men fordi børn er mere sårbare og også har mindre kropsvægt, er man mere bekymret for deres indtag af arsen.

Så langt så godt…

 

Men nu knækker filmen så lidt for mig.

Hvorfor er det lige rismælk/drik og riskiks man er ude efter? Og vel og mærke helt fraråder…

Hvad med risgrød til babyer? Risengrød? Chocopops? Kogte ris?

De bliver nemlig ikke helt frarådet. Se her. Men forældrene bliver bare anbefalet at variere grødtyperne. Ris kan ifølge styrelsen sagtens indgå i en varieret kost.

Er det fordi, der er mindre arsen i dem end i riskiks og risdrik? Nope…. Det er det ikke. Du kan se nogle testresultater her, og her, hvis du er interesseret.

Argumentet er, at det daglige glas med komælk ikke bør skiftes ud med daglig risdrik. Og at børn ikke skal have riskiks hver dag i stedet for brød.

Så de sætter altså risdrik og riskiks ind i en kontekst, som noget børn drikker og spiser i større mængder hver eneste dag. Og derfor må man hellere helt fraråde det.

Det giver altså ikke mening for mig.

 

Jeg er helt med på, at vi skal undgå arsen mest muligt.

Men hvorfor skal anbefalingen for risdrik og riskiks være anderledes end for risgrød osv. Jeg synes en passende anbefaling vil lyde på: brug rismælk og riskiks i begrænsede mængder.

Jeg synes faktisk argumentet for at fraråde riskiks fuldstændig er lidt morsom: “riskiks er ikke et produkt, som vi har svært ved at undvære i vores kost”.

Jeg vil jo påstå det samme om komælk, hvedemel og sukker. Og hvor blev sundhedsargumentet lige af der? Det handler jo om kultur – ikke om sundhed.

 

Så forstå mig ret: jeg siger ikke, at du bare skal hælde risdrik og riskiks på dit barn i spandevis.

Arsen er ikke sundt.

Men lad være med at hænge det hele op på risdrik og riskiks. Du er nødt til at tænke alle ris-produkter ind.

 

Og så kan vi jo også snakke lidt om arsen i drikkevand.

Grænseværdien for arsen i drikkevand er 5 mcg/l. Men det er ifølge forskere for højt. Det er er ca 3000 gange flere, end den grænseværdi man arbejder med for andre stoffer. Læs evt. her.

Faktisk skal en mand på 70 kg. “kun” drikke 4,2 L vand hver dag med 5 mcg arsen/L, for at have indtaget arsen nok til at man mener det er skadeligt.

(og så skal han altså ikke få arsen andre steder fra).

Og op mod 100 danske vandværker lever ikke engang op til grænseværdierne. Læs evt. her.

 

 

Konklusion

Igen – det her er ikke en blog jeg har skrevet for at du bare skal lade dit barn spise riskiks og drikke risdrik ad libitum.

Men jeg vil gerne have fjernet “hysteriet” omkring risdrikog riskiks. Og i stedet have en snak om, hvordan vi generelt sænker arsen-indtaget for vores børn.

 

Sådan sænker du dit barns indtag af arsen

Tjek gerne dit vandværk.

Varier dit barns mad.

Spis ikke ris hver dag. Spis det engang imellem.

(og skyl risene godt – det fjerner en del arsen. Kog dem i ekstra vand, så du kan hælde det overskydende vand fra – det fjerner en stor del)

Brug risdrik engang imellem, hvor det passer ind f.eks. i en smoothie, men lad være med at drikke det af et glas.

Brug riskiks en enkelt gang imellem – ikke for tit. 

Tænk over ikke at spise for mange ris-produkter i det hele taget.

 

Risdrik presser samtidig dit barns insulin-produktion, da det er en meget hurtig kulhydrat – næsten som sukkervand.

Riskiks er poppet ved høj varme og er en ret forarbejdet fødevare. 

Hverken risdrik eller riskiks bidrager med sunde næringsstoffer til dit barn. 

Der er altså flere grunde til kun at bruge dem i mindre mænger. 

Men lad os ikke huske at sætte “advarslerne” i perspektiv. 

 



Husk at Æblebørns rådgivningen ikke erstatter lægehjælp. Hvis du er i tvivl om dit barns sundhed, så søg altid læge. Viden fra Æblebørn er udelukkende tænkt til inspiration og information. Det kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling.

74 kommentarer til “Er rismælk farligt?”

  1. Emilie Birkemose Karlshøj

    Kære Anette
    Min spørgsmål vedrører ikke dagens debat om arsen og ris, men er derimod relateret til dit indlæg vedrørende calciumtilskud og calciumcarbonat. Min lillesøster er 5 år og vil/kan ikke sluge piller, og jeg er desværre ikke selv stødt på “børnetilskud”/tyggetabletter bestående calciumcitrat? Da jeg arbejder i Helsemin, føler jeg mig egentligt rimelig velbevandret i produkterne, så nu håber jeg, at du kan hjælpe 🙂 Skal man bare give calciumcarbonat så længe de kun kan spise tyggetabletter? Eller så hellere vente til de kan sluge en pille med calciumcitrat?

    Tusind tak for en inspirerende blog!
    Venlig hilsen
    Emilie

    1. Hej Emilie

      Nej, der findes desværre ikke et tyggetablet-produkt på det danske marked med letoptagelig kalk og magesium. Jeg anbefaler Nani Calcium som er kapsler, men de er nemme at åbne og drysse på mad eller vand.

      Kh Anette

  2. Wow! Sikke et godt indlæg. Du kommer så vidt omkring og får vendt nogle punkter som vist de færreste har overvejet at tænker over i forbindelse med hele debatten om riskiks
    1000 tak 🙂

    1. Tak Mette, Det er jeg glad for at du synes! Det tog mig også lidt tid at komme ned i emnet :). Men det gør jeg gerne, så det bliver lidt mere overskueligt for børnefamilierne rundt om.
      Du er meget velkommen til at dele indlægget med dem du kender.

      Kh Anette

  3. Kære Annette..

    Jeg har fået sådan med Sundhedsstyrelsen.
    Åh hvad er nu deres agenda..
    Jeg tænkte sgu nok at der endnu engang lå noget skummelt bag, og glemte at de er mere for industrien end de er der for folkets sundhed, som jeg oplever det.
    For jeg synes de som regel kommer med en ½ vind når de udtaler sig.
    Nogen gange er det lige før man bare skal gøre det modsatte af hvad sundheds (for)styrelsen udmelder, hvis man vil bevare et godt helbred.
    Det er trist, men de mister mere og mere min respekt.

    Tak for din meget mere nuanceret indlæg i debatten, som gjorde mig lidt klogere på denne pludselige udmelding omkring Ris..

    Kh.
    Zenia

    1. Hej Zenia

      Som jeg ser det, så er vi nødt til at være bevidste om, at anbefalinger fra myndighederne ikke KUN handler om sundhed, men også om politik, kultur og økonomi. Så vi er nødt til selv at tage ansvar og tage stilling. Men det kan der jo også være noget godt i. Vi skal bare vide, at vi ikke kan læne os tilbage :).

      Kh Anette

  4. Ja vi snakkede lidt om at det lød underligt… for der er jo mange mennesker i hele verden der lever af ris fra de er helt små 😉

    1. Hej Tabitha. Ja nogen gange er det okay med lidt sund fornuft. Men som sagt skal vi nok alligevel forholde os til, at tænke over hvor meget ris vi spiser. Kh Anette.

  5. Så du tager altså ansvar for forældres og børns brug af Ris-produkter, til trods for at de anbefalinger som myndighederne er kommet med… Hmm det lyder for mig – som så tit – at rigtig mange (især kvinder, når det gælder “sundhed”) tilpasser deres virkelighed med deres holdninger…

    Hvis det havde været USA, så havde det været ansvarspådragende og man kunne risikere at blive sagsøgt… Når myndighederne kommer med anbefalinger er det jo netop for at vejlede i brugen af produkter og uden at have sat mig ind i sagen OVERHOVEDET, så reagerer jeg, fordi min egen kone (desværre) også rigtig tit tager de råd til sig, som hun synes om og afviser de råd, som hun ikke synes om..

    Morten

    1. Hej Morten

      Tak for din kommentar. Jeg var meget opmærksom på, at mit budskab måske kunne blive misforstået. Derfor har jeg også skrevet flere gange i teksten, at man IKKE bare skal spise ris ad libitum.
      Mit budskab er, at det ikke giver mening at lave hets mod netop riskiks og rismælk. Men at man skal se på alle risprodukter samlet.

      Jeg afviser ikke rådene om at minimere indtaget af arsen! Jeg vil bare gøre opmærksom på, at der er mere i det, end bare at undgå rismælk og riskiks.
      Jeg er meget bevidst om mit ansvar :).

      Ja myndighederne vejleder os i brug af produkter. Men hvis man går lidt bag om sagerne, vil man se, at anbefalingerne indholder både sundhedsmæssige, politiske og økonomiske aspekter.

      Og det kan vi med fordel som forbruger have med i vores bevidsthed, synes jeg,

      Kh Anette

  6. Hej
    Tak fordi du gerne vil åbne munden i denne sammenhæng. Min datter drikker ikke komælk, så hun får rismælk i stedet. Hun drikker typisk 1 liter om ugen – hun er 5 år. Ud fra mine beregninger burde det være ok, hvad tænker I om det ud fra ovenstående. Hun spiser sjældent andre risprodukter…

    1. HVis ikke hun får andet med ris, så er det okay tænker jeg,
      Men jeg vil nu alligevel ikke anbefale at skifte komælk ud med rismælk, da rismælk er en meget hurtig kulhydrat uden mange næringsstoffer.

      Så drik vand, men brud rismælk i de retter, hvor der er behov for noget hvidt og flydende. Og varier genre med havremælk, mandelmælk og kokosmælk.

      Kh Anette

  7. Morten

    Du skulle tage at sætte dig ind i ting, inden du reagerer sådan på dem 😉 Hvis du fx følger et par af de links, Anette har forsynet os med, så vil du se, at 15 gram Kellog’s Rice Crispies indeholder lige så meget arsen som 100 gram rismælk.

    Sundhedsstyrelsens anbefalinger er ofte pudsige, fordi de på nogle punkter tager højde for, hvad der er praktisk – og på andre punkter ikke gør det. Her argumenterer de for, at det er let at fjerne riskiks fra den daglige kost – og derfor skal der advares imod riskiks … men ikke imod fx rice crispies.

    Derfor bliver det fra deres side et SUBJEKTIVT selektivt angreb på bestemte produkttyper. Og dét er ikke sagligt. Til gengæld er det skadeligt for en del producenter.

    1. Alle er jo velkomne til at have deres egen mening i debatten – også Morten.

      Men jeg er selvfølgelig helt enig med dig i, at der er nogle skævvridninger i myndighedernes anbefalinger!

      Kh Anette

  8. Susanne Skaarup

    Hej Anette
    Vi er en allergisk familie og bager derfor alt vores brød uden gluten.
    Jeg bruger bl.a. 100 g fuldkornsrismel til et stort rugbrød.
    Mine børnebørn, på 10 mdr og 3 år, spiser 2-3 skiver om dagen. Er det tilrådeligt eller skal jeg erstatte rismel med en anden meltype?

    1. Hvis ikke I drikker meget rismælk eller spiser mange ris til aftensmad ellers, er det ikke noget problem.

      Kh ANette

  9. Og sådan gik det til at Morten lige pludselig blev skydeskive.
    Hvor er det typisk for debatter stort set over alt på nettet, at man ikke kan rumme andres indlæg med mindre de ligner ens eget i hvert fald ikke uden at svine dem en smule til.

    Jeg personligt mister lysten til at bidrage og synes det er synd for et ellers sobert emne som opløgsholder har gjort sig umage for at skrive om.

    1. Hej Jette

      Jeg synes faktisk tonen herinde har været ret sober.
      Og der er bestemt plads til at vi ikke skal være enige om alting.

      Det er i dialogen at vi kan opnå nye erkendelser. Så længe tonen er god. Og det synes jeg den er 🙂

      Kh Anette

  10. Super relevant indlæg! Jeg kan ikke lade være med at tænke:
    1. Ris dyrkes jo ikke i DK så den handler vel mere om arsenindholdet i det vand der dyrkes ris i i Kina og asien?
    2. Så vidt jeg ved spiser i omegnen af halvdelen af jordklodens børn ris hver dag og de drikker ikke mælk og spiser kartofler. Hvorfor har de ikke kræft og knogleskørhed allesammen?

    F.eks de der kinesiske skolebørn der klarer sig betydeligt bedre end de danske, de får da masser af ris og ingen mælk.

    Jeg vil lige nævne at jeg ellers er stor tilhænger af at følge de officielle kostråd, men her er fødevarestyrelsen da gået i selvsing og blander fakta med følelser, kultur og spekulationer i hvilke varer vi selv kan producere/sælge???

    1. Der dyrkes ris mange steder. Og testene viser, at de har varierende indhold af arsen.

      Moderne asiatere har også en del livsstilsproblemer desværre.

      Officelle kostråd kan være okay. Men vi skal bare huske, at det ikke kun handler om sundhed, men også om kultur, økonomi og politik.
      Så det er godt at tænke sig lidt om.

      Kh Anette

  11. Susanne holgaard svendsen

    Hej.
    Jeg har nu i godt seks år levet 99,9% af vegetabilske fødevarer, helst frisk frugt, grønt , mm, og økologisk.
    Med hensyn til ris har jeg gennem tiden gjort mig nogle tanker.
    Alle fødevarer har jeg pplevet at jeg kan få for meget af.
    Men jeg har kun et råd.
    Mærk i din krop hvordan forsk. Fødeemner påvirker dig.
    Derved lærer du dine behov at kende. Og bliver samtidig bevidst om hvorfor du bliver syg.

    Jeg underviser i emnet og tilbyder oplæg til bevidst kost i forskellige sammenhænge fordi det jo er vigtigt hvad vi gør ved os selv, børnene og miljøet.
    Zoneterapeut og økologisk tøjdesigner
    Susanne holgaard svendsen.

    1. Hej Susanne

      Du er inde på noget meget vigtigt der!

      Desværre kan rigtigt mange ikke mærke noget. Fordi vi er bedøvede af sukker og/eller af manglende evne til bare at mærke os selv i det hele taget.

      Tungmetaller er dog ikke at spørge med, så det er i mine øjne også godt at der bliver testet på det.

      Kh Anette

  12. TAK!
    Havde samme tanke, hvorfor lige gå efter rismælk og riskiks? Handler det ikke -igen- om økonomi? Og HVEM står bag undersøgelsen?
    Min første tanke var så at skifte rismælk ud med soyamælk. Jeg kan ikke finde mange argumenter for at mælk er sundt, og bryder mig ikke om at servere det for børn. Slet ikke alle dem med grønne 11-taller under næsen…

    Tak for brevet, poster det straks hvor jeg poste kan!

    Hilsen Oline

    1. Hej OLine

      Sojamælk er desværre heller ikke godt i større mængder pga indholdet af fytoøstrogener.

      Drik vand 🙂

      Og brug evt. havremælk og mandelmælk. Og rismælk og sojamælk i små mængder.

      Vi er helt enige om komælk 🙂

      Kh Anette

  13. Også en stor TAK herfra.

    Hvorfor er det, at sund fornuft næsten altid kommer i anden række?
    Alle deres “breaking news”, der fejer hen over medierne. Stor debat og ansvarlige der stilles til regnskab inden dagen er omme…
    Næste dag er det hele glemt, og fornuftige mennesker som du, bryder igennem med et “klap nu lige hesten” input.

    Hvor er det en fornøjelse, når mennesker som du, bruger deres indsigt og viden, og bringer lidt perspektiv ind i historierne. ;ø)

  14. Tak for denne skønne blog! jeg sad selv lidt og bed negle i går da jeg så nyhederne.. Vi lever vegansk hos os og min 2 årige datter drikker og bruger rismælk dagligt… i ganske små mængder, men hvis man ikke lige har styr på alle beregningerne, så kan overskriften hurtig gøre en usikker. Jeg har dog hang til at være lidt mistroisk over for denne slags udmeldinger.. de hænger ofte sammen med økonomiske interesser og større virksomheders agendaer.. ret så ofte hænger Arla og svæver lidt gennemsigtigt over denne slags advarsler…
    men ja… Risen dyrkes jo ikke her? har vi mulighed for at beregner os til arsen indtaget så? og er det virkelig helt skævt at kigge på de lande som lever af disse produkter i støtte mængder? jeg tænker i øvrigt at dette jo så gælder alle produkter dyrket i jorden som næres af grundvand? så hvorfor er det risen der fremhæves?
    men igen tak for de gode links og de fine tanker! det hjalp i hvert fald mig til liiiige at finde fornuften og roen igen 🙂

    1. Tak Valentina.

      Ja det er godt at tænke sig lidt om og undersøge sagen lidt nærmere, når man støder på den slags 🙂

      Jeg vil bestemt anbefale, at man begrænser mængderne – også af rismælk og f.eks. drikker vand til maden.

      Der er lavet test af ris dyrket forskellige steder, og de har varierende indhold af arsen.

      Ris dyrkes i meget vand! De står nærmest og svømmer i det. Og det er ofte vand, der er pumpet op fra grundvandet. Derfor er de ekstra udsatte.

      Kh Anette

  15. Jeg kan nu heller ikke se logikken i at ris skulle være skadeligt. Asiater har levet af ris igennem de sidste 1000 af år. Det er deres basis føde de spiser mindst 3 x dagligt. Deres børn bliver fodret op på ris-grød. De har den laveste fremkomst af kræft, så det hænger ikke rigtig sammen. Hørfrø har også store mængder. Rigtig godt indslag Anette 🙂

  16. Heidi Sørensen

    Så godt skrevet Anette. Dejligt du gider dykke ned i sagerne og dele det med os andre. Jeg har fuld tillid til dig ;o)

  17. Jeg er da rigtig ked af at få at vide at især rismælk skulle være skadeligt. Det drikker jeg nemlig i stedet for komælk, da jeg er veganer. Jeg spiser også masser af ris !!!! Jeg tror såmænd at kineserne trives rigtig godt med ris og har gjort siden arilds tid. Jeg ved ikke hvorfor denne hysteri kommer ind i debatten fra tid til anden? Jeg vil til enhver tid hellere drikke soja, ris- eller havremælk end jeg vil drikke komælk for hvor havner al den medicin der fyldes i landbrugsdyrene? I mælken? I kødet? For ikke at tænke på dyrevelfærden. Den er da lige til at tude over… Så jeg drikker min rismælk og ser tiden an..

    1. “Moderne” kinesere har desværre også en del livsstilsproblemer.

      I mine øjne er rismælk ikke en substitut for komælk som sådan. Men den er fin at bruge i forskellige sammenhænge f.eks. til en smoothie eller på grød. Men ikke “bare” til at drikke til maden.
      Det er en meget hurtig kulhydrat uden ret meget næring.

      Men jeg er helt enig med dig i, at moderne komælk bestemt heller ikke altid er uproblematisk for børn.

      Kh Anette

  18. Tak for et meget overskueligt og fint indlæg.

    Det er jo klart at folk begynder at spekulere, om fødevarestyrelsen nu også kan have ret i deres udmelding, når de ikke melder nogle flere oplysninger ud, men det lader så til at der skal komme en endelig udmelding i juni.

    Arsen er kræftfremkaldende, det har mange forsøg vist, så selvfølgelig skal vi passe på med at få for meget af det stof. Problemet ved udmeldingen om, at der er dobbelt så meget i ikke polerede ris, er at hvis folk helt dropper de brune ris, så får de færre vitaminer og mineraler. Så i det store regnestykke havde det måske været bedre at få lidt mere arsen, og så samtidig få flere mineraler og vitaminer fra de brune ris. Det er nok et svært regnestykke, som aldrig bliver lavet.

    Jeg synes bare det viser, at det ikke er lige til og vi må som forbrugere også lytte til os selv. Så vi kan jo takke sundhedsstyrelsen for, at de minder os om, at vi skal huske at lytte til os selv 🙂

  19. hvis rismælk og riskiks er usund, prøver og tænker om hele folk i asian spiser
    ris mest 2/3 gange om dagen og hverdage.

    1. Det er et godt spørgsmål… De “moderne” asiatere har dog også mange livsstilsproblemer.
      Kh Anette

  20. Helle Petersen

    Jeg kan ikke tåle mælke produkter og derfor bruger jeg rismælk, både i kaffen og til morgenmaden. Jeg drikker omkring en L om dagen. Jeg spiser ris en til to gange om ugen i perioder, ellers kun grønsager. Og det har jeg gjort i et par år nu, så nu er jeg da virkelig bekymret. Mit barnebarn kan heller ikke tåle mælke produkter og får rismælk til maden og nogle gange på maden. Ved du om der er signaler man kan holde øje med, eller hvordan man kan finde ud af hvor meget ” skade” det har gjort i kroppen.

    1. Hej Helle

      Jeg vil helt bestemt anbefale, at I ikke drikker rismælk til maden hver dag.

      Ifølge testresultaterne her: http://www.consumerreports.org/cro/magazine/2012/11/arsenic-in-your-food/index.htm
      Indeholder 240 ml. risdrik mellem 3 og 5 mcg arsen. (Nogle måske mindre)
      Det vil sige at 1 L. indeholder ca 12-20 mcg arsen.

      En voksen på 70 kg. skal have maks 21 mcg arsen om dagen (er det man regner med).
      Så jeg vil sætte forbruget ned, hvis jeg var dig.

      Jeg tror ikke, man kan se på kroppen, om den har fået for meget arsen.
      Men man kan altid styrke sin krop med mange grøntsager og i det hele taget sund livsstil. 🙂

      Og så er bekymringer faktisk også en slags gift for kroppen. Så prøv at fokuserer på alt det gode du gør.

      Kh Anette

  21. En ting, der nogle gange undrer mig, er, at der tilsyneladende er så stort et marked for hvide væsker med bogstaverne m-æ-l-k sidst i produktnavnet.

    Hvorfor er det så vigtigt? Er det fordi, vi har fået banket mælkemyten (½ liter om dagen) så hårdt ind, at vi skal have noget, der hedder mælk, når vi stopper med mælk? Er det fordi vand ikke smager godt nok?

    I en liter soyamælk får man fx ca. 80 gram soya og en hel masse vand. Der må virkelig være fortjeneste i disse produkter. Monsanto står for resten bag Rice Dream.

    Og så beklager jeg, at jeg kom til at skrive sundhedsstyrelsen i mit tidligere indlæg. Det var selvfølgelig fødevarestyrelsen.

    1. tak for dit input Immanuel.

      Sojamælk er desværre heller ikke noget godt alternativ. Sojamælk indeholder fytoøstrogener, som vi heller ikke skal have for mange af.

      Vores “behov” for komælk hænger helt sikkert sammen med mange andre ting end bare sundhed… Det tror jeg du har helt ret i.

      Kh Anette

  22. Mine spørgsmål ovenfor er ikke ment som angreb på folk, der drikker hvide væsker. Jeg er blot nysgerrig 🙂

  23. Helle Jesbjerg

    Du har et par gode pointer, men i det nyhedsindslag jeg så på TV2, var der nu også en læge der sagde, at børn sagtens stadig kan spise riskiks, blot i begrænsede mængder (hvilket de forhåbentligt også gør i forvejen, eftersom der er nul næring og for meget salt i riskiks):-) Så jeg synes nu ikke, at riskiks kun bliver fremstillet som dødsfælder.

  24. Charlotte Terkilsen

    Jeg må sige jeg også er fuld af forundring over at ris i almindelighed og andre risprodukter ikke omtales yderligere i de seneste udmeldinger fra Fødevarestyrelsen.
    Dog må jeg lige pointere at RIGTIG MANGE børn har riskiks med som en del af deres daglige madpakke især i børnehave og skoleregi. Det er en “nem” snack for mange forældre og børnene elsker dem. Jeg ser det dagligt i min datters børnehave – og det er tit de samme børn der har dem med dag ud og dag ind sammen med et par danone yoghurter (med min sundhedsfaglige baggrund slår jeg næsten korstes tegn ved sådan et syn – stakkels unger at skulle overleve en hel eftermiddag på sådan en sølle kost, mem det er en anden debeat 🙂 ). MEN fordi det netop ER dagligdagskost med riskiks i madpakken (og senere i “ulvetimen, da de netop mætter tilpas lidt til at det ikke går udover appetitten til aftensmaden!), synes jeg faktisk det er VIGTIGT at fremhæve dette produkt – dog burde der helt overordnet også have været en generel anbefaling om at begrænse brugen af ris og risproduket!!! Den mangler uden tvivl!

    Jeg laver dagligt mad i en vuggestue + børnehave og selvom vi aldrig serverer riskiks (af andre årsager!), så ved jeg, at mange af mine andre kollegaer rundt i kommunens mange køkkener ofte serverer riskiks til mellemmåltiderne. Her mener jeg IGEN det er fint at advare mod for stort et forbrug af riskiks! Der findes så mange andre nemme og bedre (og mættende!) alternativer.

    Jeg har i mit arbejde løbende haft en del børn med mælkeallergi, og har oftest erstattet den almindelige mælk med netop rismælk på baggrund af en lægeerklæring med anbefaling herom. Jeg har endda serveret rismælk for børn helt ned til 8 måneders alderen, og er i denne sammenhæng rigtig glad for den specifikke frarådning af rismælk, da jeg jo så netop vil være opmærksom på at vælge andre produkter fremover som fx soyamælk. Netop mælkeallergikere kunne være en udsat gruppe i fht for stort indtag af arsen gennem rismælk, da de oftest har et større dagligt indtag af produktet end alle andre. Derfor synes jeg det er fint at også dette produkt bliver fremhævet.

    Jeg forstår godt din undren over at netop riskiks og rismælk bliver hængt ud som “syndere”, når det dybest handler om ris og risprodukter generelt. Og jeg er fuldstændig enig i, at der burde have været en mere genrel anbefaling om at begrænse indtaget heraf mest muligt – MEN udfra mine egne erfaringer i børnenes madvaner, madpakkeindhold m.m., så synes jeg faktisk det er på sin plads at fremhæve både riskiks og rismælk. Især når storforbugerne af især riskiks er børn i 1-10 års alderen, som er mere “sårbare” overfor kræftfremkaldende stoffer og desuden ikke er gamle nok til selv at vuredere den skadelige virkning af fx et stort indtag af riskiks.

    Mvh. Charlotte Terkilsen
    Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed
    samt Kostfaglig Enenansvarlig i en Integreret Daginstitution

    1. Hej Charlotte

      Tak for dit input.

      Jeg er helt enig med dig i, at det faktisk er fint, at der er kommet lidt fokus på, at riskikss næringsværdi ikke udgør en god basis!

      Og vi er helt enige i, at det er godt, at forbruget bliver begrænset.

      Problemet med “danon-børnene” bliver dog nok desværre ikke løst ved det her. Mit gæt er, at de nu får noget andet med, som heller ikke indeholder meget næring.

      Vi er også meget enige i, at komælk ikke “bare” skal skiftes ud med rismælk. Det indeholder slet ikke den samme næring. Jeg synes forøvrigt at børn skal drikke vand.

      Jeg tror i det hele taget vi er ret enige 🙂

      Men jeg synes bare ikke det er vejen frem at “fraråde noget fuldstændig” uden at fraråde andet….(hvad med at fraråde chocopops? de er også lavet af poppede ris – jeg er helt sikker på, at du heller ikke synes børn skal have dem.), men at lære forældrene, hvordan de giver deres børn en sund og varieret kost.

      Kh Anette

  25. Alexander Køpke

    Nåh, men så kan vi da bare bruge havremælk istedet. Kan ellers godt lide rismælk med vanilje. Men vent ligt lidt. I Asien spiser de da enorme mængder af ris. Hvordan kan det være at de har langt lavere kræfttilfælde end vi har det i vesten? Kan det være derfor, at sundhedsstyrelse er så “sparsomme” med at gøre risprodukter farlige? Fordi så vil folk begynde at spørge, hvorfor asiatere tilsyneladende ikke påvirkes væsentligt af at spise ris. Men hvis man begrænser det til nogle enkelte produkter, læs rismælk og riskiks, så fanger de fleste forbrugere det nok ikke.

    1. Havremælk er et godt bud.
      Men vand er selvfølgelig nummer 1, hvis det “bare” er til at drikke.
      Rismælk med vanilie indeholder som regel en del sukker, desværre.

      Ja, det er et godt spørgsmål med asiaterne….. De har oprindeligt været gode til at spise mange grøntsager, hvilket jo beskytter mod kræft. I dag får mange kinesere dog også livsstilssygdomme.

      Kh Anette

  26. Jeg har længe været stærk modstander af riskiks men årsagen er en helt anden end arsen.

    Nogle børn spiser pakkevis af dem i løbet af en uge og efter min mening er riskiks gået hen og blevet sådan en lidt “hold nu lige din mund og spis en riskiks” agtig. Fordi det er nemt og bekvemt og præcis sådan er det jo ofte med den type mad uden nogen form for næring eller andet godt.

    Afskaf riskiks basta ;D

    1. Hej Kaja

      Ja det er faktisk okay, at der er kommet lidt fokus på næringsværdien af riskiks.
      Jeg synes ikke de skal afskaffes. De kan godt være en del af en varieret kost i afgrænsede mængder.. Men de skal i mine øjne spises med nærende pålæg, frugt, ost, nøddesmør el. andet.

      Kh Anette

  27. Ang. ris:
    Folk i Asien som jo spiser massevis af ris-produkter er ikke mere syge end vi er. Og der er mange af vores sygdomme, som de ikke rigtig har, feks. er osteoporosis (knogleskørhed) ikke særligt udbredt her, i modsætning til her i Vesten.

    Ang. at myndighederne skal bestemme hvad jeg skal spise (som nævnt af Morten) er grotesk :0)

    Vi er helt i stand til selv at finde ud af hvad der er bedst, hvis det data som bliver udgivet er korrekt, og ikke er farvet af interessegrupper som feks. mælkeproducenterne. Komælk er noget skidt for rigtig mange, og der er jo dem der bliver ved med at give deres børn ko-mælk fordi “myndighederne” anbefaler det, istedet for selv at se efter, hvad det rent faktisk gør ved hver enkelte barns sundhed.

    Det bedste vi kan gøre, er stadig at sørge for at vi hver især tager ansvar for egen helse, samt at sørge for at der ikke er en enkelt “myndighed”, som har monopol på informationen.

    1. De “moderne” asiatere som spiser vestlig kost, har også livsstilsproblemer. Men du har helt ellers helt ret.
      Jeg synes også at det er rigtig godt selv at tage ansvar!
      Men ikke alle har jo tid og interesse og måske evner til at dykke ned i forskning og undersøgelser. Så jeg tænker at det er fint at have nogen til at vejlede sig.
      Men man skal bare være bevidst om, hvad der ligger bag vejledningerne.
      De danske myndigheder varetager både sundhedsmæssige, kulturelle og politiske og økonomiske interesser.
      Kh Anette

  28. Mattina Wengel

    Tusinde tak for et fantastisk indlæg der er gået i dybden. og at du har brugt tid og ekspatise som jeg ikke selv har.
    Vil så lige knytte en kommentar til alle der skriver: kineserne spiser ris hver dag … og de er ikke syge ovs. Nej men vi kan ikke sammenligne os med kineserne for vi lever ikke samme sted på jorden. de sprøjter ikke med de samme gifte og gødninger som os. ovs. Det er i hvet til fald som jeg ser det. go aften

    1. Tak Mattina. Ja det er interessant med kinerserne…. Men deres jordbundsforhold er måske anderledes. Og så er de måske traditionelt set bedre til at spise grøntsager end vi er. Grøntsager beskytter mod kræft.
      “Moderne kinesere” har dog også mange livsstilsproblemer.
      Vh Anette

  29. Charlotte Terkilsen, Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, skriver noget om at vælge soyamælk istedet for rismælk:

    Vi er i mange år blevet advaret imod soyamælk, da det indeholder hvad der på engelsk hedder “phytoestrogen” som virker ligesom østrogen, og derfor ikke er godt for hverken mænd eller børn.
    Jeg siger ikke man skal undgå soyamælk, men det er bare værd at vide, og så kan man jo forsøge sig lidt frem med om man har det godt med at drikke det.

    Men i øvrigt:

    Hvorfor skal børn have mælk?

    Hvad med bare at give dem vand?

    1. Sojamælk er heller ikke godt i større mængder. Det har du helt ret i!
      Og ja – vand er nr 1! Men nogle gange kan der være rart med noget hvidt flydende….. F.eks til smoothies, på grød el lign.
      Kh ANette

  30. Godt indlæg! TAK!
    Detalje og måske alligevel relevant for dit studie: Arsen er et grundstof og bliver derfor næppe “dannet” – se her http://da.wikipedia.org/wiki/Arsen
    Stoffer betegnes “organiske” hvis de indeholder grundstoffet Carbon/kulstof. Gætter på at når arsen bliver kaldt “uorganisk” menes der at d er i en kemisk sammensætning uden kulstof.

    1. Hej Silke

      Tak for din kommentar. De har selvfølgelig ret. Det er en upræcis formulering, jeg har lavet.
      Tak for udredningen.

      Kh Anette

  31. Er du ikke som sundhedsplejerske forpligtiget til at anbefale at følge Sundhedsstyrelsens råd? De fraråder iøvrigt også man giver baby rismelsgrød dagligt, og helt ærligt, hvem giver børn risengrynsgrød hver dag eller ugentligt?

    Kig iøvrigt i en af dine egne links for hvor mange riskiks et barn må få om ugen før grænseværdien er overskrædet… 1-3, og så er der ingen ris fra andre steder.

    På rebeccapersson.com kan man finde link til en dansk undersøgelse af risprodukter. Der fremgår det, at der er dobbelt så meget uorganisk arsen i riskiks som i fuldkornsris.

    1. Hej Marie

      Tak for din kommentar.
      Som kommunal ansat ansat sundhedsplejerske ville jeg være forpligtet til det ja.
      Jeg har valgt at arbejde selvstændigt, fordi jeg oplever at kunne hjælpe utroligt mange børn med naturlige midler, som er veldokumenterede, men som ikke er en del af sundhedsstyrelsens tilgang.
      Og med den viden jeg har, føler jeg også, at jeg har en forpligtelse til at dele min viden – til gavn for familier og børn.

      Min erfaring er, at mange forældre er meget glade for risgrød, fordi børnene ofte godt kan lide smagen.

      Som sagt, så anbefaler jeg ikke at man spiser riskiks i store mængder. Jeg synes helt bestemt at det skal begrænses! Men jeg synes det er ærgeligt at fuldstændigt fraråde bestemte risprodukter frem for andre.
      I stedet for at vejlede forældrene mere udførligt om, hvordan de begrænser indtaget af arsen.

      Jeg kunne også godt tænke mig mere fokus på f.eks. vandboringer.

      Der er lavet forskellige undersøgelser om arsen og de viser forskellige resultater. Hvis du kigger helt nede i bunden af undersøgelsen som jeg linker til, kan du se, at der er meget forskelligt indhold i forskellige riskiks og også i ris til kogning.

      Med venlig hilsen
      Anette

  32. ved I hvad. slap af. spis varieret, så skal det nok gå alt sammen. for nogle år siden var det lego, der stod for skud. man sagde, at spiser du 4 kg legoklodser om dagen i så og så mange år, ja så risikerer du at få kræft. derfor! varier maden og spis højst een lego klods om dagen 🙂

  33. Har du kendskab til steder, hvor man kan se, præcis hvor store mængder arsen der er i de forskellige typer af rismælk? Vores datter har mælkeprotein-intollerance, hvorfor hun har fået (og får) rismælk i stedet for mælk på sin morgenmysli og i glasset.

    Da soyamælk indeholder østrogener bruger vi ikke for meget af det, og da mandelmælk og havremælk ikke smager særligt godt, medmindre de er tilsat ret store mængder sukker, har vi også holdt os fra det. Imidlertid kunne det netop nu oven på fødevarestyrelsens udmelding være interessant at vide, hvor stor forskel der er på indholdet af arsen i rismælken og i postevandet. – Og sådan set også i de andre produkter, der i høj grad er baseret på vand, hvorfor de vel også indeholder uorganisk arsen, men deres ‘vandværk’ kender vi jo ikke ;-).

    Jeg kan bare ikke finde de oplysninger noget sted – og det er frustrerende, når myndighederne tydeligvis mener at rismælk kun er at betragte som et ‘overflødigt’ og ulødigt produkt. Det skulle jeg hilse og sige at det ikke er i en familie med en fødevareallergi…

    1. Hej Gunvor.

      I artiklen er der links til, hvor du kan se undersøgelser af forskellige risprodukter.
      Men det er jo f.eks. ikke alle rismælk på det danske marked, der er testet.

      Sojamælk er heller ikke godt at bruge for meget af!

      Der kan sådan i terorien set være lige så meget arsen i postevand som i nogle rismælk. Men så skal du bede om en udskrift af en analyse fra dit vandværk.

      Nej, jeg synes heller ikke at rismælk er mere overflødigt end så mange andre fødevarer!

      Jeg vil dog ikke anbefale at din datter får det hver morgen. Varier gerne morgenmaden med noget, der ikke skal “mælk” på.

      Kh Anette

  34. Konklusionerne om at det er variation der skal til for at undgå for mange tungmetaller er selvfølgelig helt rigtig.
    Og hvis barnet har glutenallergi, så er det fint at kan give en riskiks i stedet for alm kiks men så skal man måske ikke skylle ned med rismælk, når der nu findes sund komælk som indeholder betydeligt mere protein og vitaminer end nogen risprodukter – og så kan vi heldigvis få det laktosefrit i dag, så med mindre du vil vælge noget som er mere klimavenligt så er komælk alstå langt at foretrække frem for rismel efter min mening.
    Vil man have et sundt, nordisk, klimavenligt produkt, som desværre ikke har fundet vej til supermarkederne, så spørg hvorfor man ikke kan få havremælk. I Sverige laver de et fantastisk produkt som de desværre ikke kan få på hylderne hos os – så de sælger mest svensk havremælk i det risproducerende Kina – er det ikke tankevækkende.
    læs om havremælk her http://www.oatly.com/

    1. Hej Arne

      Komælk kan være problematisk for mange andre end “bare” dem med laktoseintolerence.
      Mange reagerer på andre ting end bare lige laktasen.
      Så det er fint, at der findes alternativer.

      Der findes faktisk havremælk i Danmark. Naturli-foods har en havremælk.

      Kh Anette

  35. Hej
    Som mor til en lille pige på 5,5 måned og som netop har kastet sig over grødens lyksaligheder er jeg lidt i tvivl. Du lyder som om du har styr på det her, derfor spørger jeg dig. Min datter vil kun have bryst om natten nu og jeg prøver derfor at variere hendes dagmåltider så godt jeg kan, men når man er under 6 måneder kan jeg vist kun give hirsegrød eller risgrød (at dømme fra butikshylderne i altfald) og så selvfølgelig grøntsagsmos, som jeg selv laver. Min datter har dog en forkærlighed for rismelsgrøden og jo, jeg giver hende det hver dag. Oftest med en tilsætning af enten noget grøntsagsmos eller f.eks. banan. Er det farligt/uforsvarligt? Det er jo også en meget kort periode. Når hun hun er 6 måneder kan jeg jo gå over til andre grødtyper. Men jeg tænker de næste 20 dage, indtil hun er 6 måneder. Kan jeg fortsætte med at give risgrøden dagligt i de 20 dage eller skal jeg holde mig fra den? 🙂
    Hilsen
    Marianne

  36. Jeg tror at en varieret kost er det som man skal stre6be efter! Og se5 bare have alle de gode kostre5d i baevdhgoet.Og der findes altse5 fore6ldre som overff8rer deres egne mere ekstreme kost politikker over pe5 ungerne: ingen hvede, ingen me6lk og ingen sukker. Se5 hvis en kost hvor ris, riskkiks og risme6lk er en meget stor del af det daglige indtag, se5 begynder det me5ske at ve6re kritisk Man skal huske pe5 at der sidder nogle forskere med denne her viden, de kan ve6lge at formidle den eller at holde deres mund og hvad vil vi egentlig helst have??Alt med me5de og god variation se5 ge5r det nok

  37. Variation er helt sikkert vigtigt!!
    Men hvis man ikke tåler gluten, mælk eller sukker særlig godt, er det bestemt ikke sundt at indtage det. (Sukker er sådan set aldrig sundt i raffineret form).
    Man kan sagtens spise varieret uden gluten, mælk og sukker. Det er jo fødevarer, som først er indført langt op i menneskehedens historie.

    Du har helt ret i, at det er vigtigt ikke at overdrive ris-produkter. Ligesom det ikke er godt at overdrive alt muligt andet.

    Kh Anette

  38. Hvad tænker du om de andre plantedrikke? Er det fx en dårlig ide at give sin babyhavredrik eller kokosmælk at drikke her i varmen? Min søn på 4 1/2 måned er tørstig, men afviser både mme og vand. Han vil kun ammes eller have noget sødt i sin flaske. Så jeg tænker det som alternativ til juice eller saft. Er det usundt for sådan en lille fyr at drikke det?

    1. Anette Straadt

      Hej Sara
      Havredrik, kokosmælk, juice, saft hører ikke hjemme i en sutteflaske. Det er uden næring og det kan fejlernære din baby. Tilbyd ekstra amning, når det er varmt.
      Kh Anette

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top