Har du brug for at booste din amning og din brystmælk?
Jeg har hørt fra en del mødre på det sidste, som kæmper for at producere brystmælk nok.
De ammer og ammer – på trods af sultne børn, ømme vorter og alverdens velmenende råd om, at de bare skal give en flaske eller noget grød i stedet. Men mange af mødrene har et stort ønske om at amme fuldt ud. Og det er der også rigtigt mange gode grunde til, hvis du har lyst og mulighed.
Brystmælk er rigtig god næring til din baby. Og du har mulighed for at give dit barn gode bakterier til fordøjelsen, som er så vigtig for hele kroppens og immunforsvarets sundhed. Men hvad gør du så, hvis du oplever at din lille baby ikke rigtig er tilfreds? Skal du supplere med en flaske?
Det kan man selvfølgelig gøre, men hvis du ønsker at amme, er der faktisk nogle rigtigt gode muligheder for at få amningen til at fungere og dit barn til at trives. Og det virker.
Jeg har fulgt flere mødre, som var blevet anbefalet kraftigt at give deres barn en flaske – allerede ved 1 eller 2 måneders alderen, men som har opnået at amme fuldt ud i 6 måneder. Langt de fleste kan amme deres barn, hvis det er det valg, der føles rigtigt for dig og dit barn.
Så hvad skal du gøre, hvis dit barn virker sulten og utilfreds, men du gerne vil amme videre
Gør amningen ondt på dit bryst?
Hvis amning gør ondt på dit bryst og du måske endda udvikler sår på vorterne, er det første du kan kigge på, om barnets sutteteknik (den måde, dit barn tager fat om vorten med læberne) ser korrekt ud. Det kan du læse en rigtig god beskrivelse af her.
Hvis din amning ikke gør ondt, behøver du ikke tænke over dit barns ammeteknik – en god amning kan ikke ses, men kun føles.
En anden ting, man kan justere er ammestillingen. Der kan være mange grunde til, at nogle ammestillinger virker bedre end andre for netop jer. Det vigtigste er, at stillingen er behagelig for både dig og dit barn. Du kan læse meget mere om de forskellige ammestillinger her.
Få også dit barns nakke, tunge- og læbebånd tjekket for spændinger og stramhed, f.eks. hos din læge og en osteopat.
Hvis amningen ikke fungerer optimalt, vil jeg altid anbefale dig at få god vejledning, f.eks. fra din sundhedsplejerske og/eller en ammevejleder.
Kan du optimere din brystmælk?
Brystmælk kommer fra din krop og især fra den mad, du spiser. Det er heldigvis ikke mere kompliceret end det.
Derfor kan du sørge for at optimere din brystmælk, så den kan mætte dit barn og være fuld af alle de gode næringsstoffer.
Det opnår du ved, at du selv spiser godt.
- Derudover kan du booste din mælkeproduktion ekstra med amme-te og en ammesmoothie. Se opskrift på ammesmoothie her.
Nyd at dit barn bliver mere mæt – og dermed også ofte vil sove længere tid af gangen på sigt, når det er klar.
Vil du slippe helt for tvivl
og have fri adgang til hjælp 24-7 fra din egen naturlige sundhedsplejerske
– helt gratis?
Se 2 minutter om Sunde Børns Verden (tidliger kendt som Klub Æblebørn) her og læs bagefter mere her.
Jeg er én af dem der ikke har megen mælk, trods sund og rigelig kost og væske, olietilskud, vitaminer, mineraler, ammethe i stride strømme, nisseøl og asser af hud mod hud kontakt. Først da jeg begyndte at tage vitex agnus castus tilskud i kapselform og agnus castusi homøopatisk form rykkede det noget, selvom jeg ikke kan fuldamme, betyder det meget at kunen give over halvdelen fra bryst…..
1000 tak for tippet!!
Spændende læsning
Kan man gøre noget ved kosten i forhold til hormonknopper hos barnet når man fuldammer?