Skal børn spise gluten eller ej?

Med jævne mellemrum er emnet “gluten” fremme i medierne.

Det kan være svært at finde hoved og hale i artiklerne, for nogle mener det er farligt at spise gluten. Og andre mener, det er farligt at lade være med at spise gluten.

Så hvad gør du? Skal dit barn spise gluten?

Du får her mine tanker og vurderinger ud fra studier og erfaringer.

Det er en lidt længere blog en sædvanligt, men det er nødvendigt for at få flere nuancer med.

Sundhed, liv og krop er komplekst. Det er en af mine vigtige budskaber til familier. Derfor skal vi se meget mere helhedsorienteret på det, end vi ofte gør i dag.

(Der er sikkert også flere aspekter, end dem jeg har taget med her.)

Hvad er gluten egentlig?

Gluten er proteinstof i hvede, rug og byg. Der er langt mest i hvede – ca 80 % af proteinerne i hvede er gluten.

Gluten har bl.a. betydning for dejens elasticitet og hæveevne. Der er fremavlet hvede med meget gluten fordi det et blevet efterspurgt at brød er meget luftigt.

Hvad er cøliaki og kan man reagere mod gluten på andre måder?

Cøliaki er en autoimmunsygdom, som kommer af gluten-intolerence. Børn kan også få cøliaki.

Cøliaki diagnostiseres hos lægen.

Cøliaki er dog langt fra den eneste måde, man kan reagere på gluten. Hos nogle giver gluten “bare” en følelse af at være oppustet. Andre oplever træthed, muskelsmerter, hovedpine, fordøjelsesproblemer, hudproblemer, påvirket immunforsvar med mere.

Hos gravide ser det ud til at gluten kan øge risikoen for at deres barn får diabetes (se længere nede).

Glutenfri kost har vist i studie at påvirke tarmens bakterier.

Der er også vist vægttab og større velvære ved at spise glutenfrit – uden at have cøliaki.

Kan man ikke bare tage en test?

Desværre findes der ikke en test, der kan give et 100 % svar på, om man tåler gluten godt eller ej. Hverken blodprøver, priktests eller mere alternative tests kan give 100 % svar. Det kræver en “udelukkelses-metode” at finde frem til. (Det samme gælder for alle andre fødevarer, hvilket efterhånden også er helt anerkendt hos mange læger).

Nogle tests f.eks. IgG-blodprøve-test har dog erfaringsmæssigt vist at være en hjælp til at finde gluten-reaktioner.

Hvis man har mistanke om en reaktion mod gluten, så kan det alligevel være en god ide at få taget tests inden man begynder at udelukke gluten. Hvis man vil have dem taget senere, er man nemlig nødt til at spise gluten igen et stykke tid. Og det er ikke rart, hvis man får ubehagelige symptomer af det.

Til gengæld er det sådan, at hvis man finder frem til, at man ikke tåler gluten lige nu, så kan man måske godt tåle at spise gluten senere hen, når fordøjelsen og kroppen er kommet i balance.

Er gluten i sig selv nødvendigt for dit barns krop?

Nej, kroppen har ikke særlig brug for gluten. Gluten findes i korn og fuldkornsprodukter og de indeholder gode næringsstoffer og fibre. Det er dog ikke selve “gluten-proteinet” der betyder noget for fibre og vitaminer/mineraler.

Skal gravide spise gluten?

Et stort dansk studie med mere end 100.000 kvinder viste at jo mere gluten den gravide spiste, jo større risiko havde barnet for at udvikle diabetes type 1.

Et studie på mus har tidligere vist det samme. Da det indtil videre kun er ét studie på mennesker, har man ikke lavet officielle retningslinier ud fra det. Men jeg synes studiet er stort og tydeligt nok til, at jeg vil anbefale gravide at nedsætte mængden af gluten i kosten. Gluten er ikke nødvendigt og så kan man i min optik lige så godt bruge et forsigtigheds-hensyn.

Skal babyer leve uden gluten?

Tidligere anbefalede myndighederne, at babyer under 6 måneder ikke måtte får gluten. Den anbefaling er nu ændret, da der ikke er belæg for, at det skulle nedsætte risikoen for cøliaki.

Som skrevet her i artiklen ser det ud til at gluten påvirker immunforsvarets celler blandt andet i tarmen. Og ikke mindst at cøliaki kun er lille del af kroppens måder at reagere på gluten.

Erfaringen fra mere end 13 års arbejde med babyers naturlige sundhed viser, at gluten ofte kan være problematisk i forbindelse med bl.a. eksem, refluks og fordøjelsesproblemer.

Derfor anbefaler jeg som udgangspunkt at vente med gluten til barnets fordøjelse fungerer fint på anden fast føde. I første omgang grøntsager, frugt og fedtstoffer. Herefter glutenfri fuldkorn som f.eks. hirse og boghvede. Og først herefter rugbrød, som kun indeholder lidt gluten.

Det er en god ide at lægge korn i blød natten over f.eks. inden man koger grød på det. Det hjælper til at gøre kornet nemmere fordøjeligt – gluten eller ej.

Hold altid øje med eventuelle reaktioner i dagene efter du prøver en ny fødevare. Det kan være: forstoppelse, diarre, ondt i maven, dårlig søvn, udslæt og snot.

Kan alle børn, der ikke har cøliaki, spise løs af gluten?

Det bestemmer man selvfølgelig helt selv. Men studier og erfaring viser, at der kan være store fordele i at holde pause med gluten for nogen.

Studier viser som sagt, at gluten kan påvirke immunforsvaret – også selvom man ikke har cøliaki. Og det giver i min optik god mening, da 70-80 % af immunforsvaret sidder i fordøjelsen.  Mine erfaringer med at hjælpe familier i mere end 13 år, viser det samme.

Hvis et barn har problemer med fordøjelsen: f.eks. forstoppelse, diarré, mavesmerter, refluks – kan gluten være en medvirkende årsag.

Hvis et barn har problemer med immunforsvaret: f.eks. hyppig snot, sygdom, eksem, allergi – kan gluten være en medvirkende årsag.

Hvis et barn har problemer med hovedpine/migræne (se evt mere her om det)

Gluten er sjældent den eneste årsag. Der kan være andre ting i spil også, så jeg vil altid anbefale personlig vejledning, så man kan finde frem til alle eventuelle ubalancer (f.eks. kan kroppen være lav på nogle vitaminer/mineraler/gode bakterier og der kan være andre fødevarer involveret også)

Nogle gange anbefaler jeg en periode uden gluten og andre fødevarer, der erfaringsmæssigt giver udfordringer udelukkende for at give fordøjelsen helt ro til at få bakterie-sammensætning og slimhinden i balance. Herefter introducerer vi stille og roligt lidt gluten igen og holder øje med eventuelle reaktioner.

Skal alle børn leve 100% uden gluten?

Med den viden vi har nu, så kan vi i min optik ikke konkludere at alle skal leve helt uden gluten. Nogle tåler det OK. Og fuldkorn har som sagt nogle gode vitaminer, mineraler og fibre.

Der er dog noget der tyder på, at det kan være klogt ikke at spise for meget gluten. Studie på mus har vist, at selv uden cøliaki giver gluten en reaktion i immuncellerne i tarmen.

Hvis I gerne vil leve med mindre gluten, så kan I med fordel spise mest rugbrød (frem for hvede). Rist evt rugbrød til morgenmad, så får det en lækker smag. Tjek også at det rugbrød du køber ikke indeholder en masse hvede.

Hvis I ind imellem gerne vil spise noget andet end rugbrød, så vælg f.eks. spelt. Spelt indeholder lidt mindre gluten og den er lidt anderledes sammensat. Bag selv og brug gerne surdej (eller langtidshøvning). Det hjælper til at gøre gluten nemmere at fordøje.

Så HVEM skal undgå gluten?

Når vi samler ovenstående, så vil min anbefaling være nedenstående.

Hvis I er sunde og raske. Ingen problemer med fordøjelsen eller immunforsvaret. Ingen problemer med hud, allergi, hovedpine eller træthed. Ikke gravid:

Spis gluten med omtanke. Det vil sige spis primært rugbrød.

Spis evt spelt  – eller en af de andre ur-hveder (emmer, enkorn m.fl)

Spis evt hvede engang imellem.

Hvis du er gravid:

Spis begrænset gluten dvs spis f.eks. kun rugbrød (uden hvedemel)

Hvis dit barn har problemer med fordøjelsen eller immunforsvaret:

Prøv 6 uger helt uden gluten.

(Hvis du ammer dit barn, skal du også selv være glutenfri.)

Der kan være der er behov for også at udelukke andre fødevarer. Samt at tilføre næringsstoffer som kroppen er i underskud af.

Derfor vil jeg anbefale at få personlig vejledning.

Når kroppen er i balance, introducerer man stille og roligt gluten igen og holder øje med kroppens eventuelle reaktioner.

For alle:

Vælg mest muligt fuldkorn, når du spiser korn med eller uden gluten (gælder også pasta og ris)

Hvad skal I passe på, hvis I slet ikke spiser gluten?

Der findes mange glutenfrie produkter i supermarkederne. Langt fra alle er dog sunde. Mange er raffinerede og dermed fattige på næringsstoffer og fibre. At en fødevare er mærket “glutenfri” siger intet om dens sundhedsværdi. Hvis I skifter til glutenfrie raffinerede produkter risikerer dit barn at komme til at mangle næringsstoffer, der er vigtige for barnets vækst og sundhed.

Det er derfor vigtigt (og det gælder jo for alle – uanset om man lever med eller uden gluten) at vælge fuldkorn, når man spiser kornprodukter. Glutenfrie konsorter og meltyper er f.eks. hirse, majs, ris, boghvede, quinoa, chuffa, mandel, havre (renset for gluten).

Husk også fibre fra grøntsager.

Mange glutenfrie produkter indeholder rismel. Vær opmærksom på at de barn ikke får for meget ris – både i brød, grød, drikke, og altså glutenfrie produkter, da det indeholder en del arsen, som kan være skadeligt i for store mængder.

Hvorfor mener nogen, det er farligt at leve uden gluten?

Det er netop fordi man nemt kan komme til at spise for meget ris og dermed få for meget arsen.

Samt at man risikerer at få for få fibre, hvis man skifter fuldkorn ud med raffinerede produkter.

Der er lavet et studie, der viser, at glutenfri diæt ikke giver mindre problemer med kredsløbet.

Disse ting tilsammen bliver ofte til overskrifter i medierne, der lyder sådan her: “Glutenfri diæt  bør kun følges af glutenallergikere” (se her)

Men glutenfri diæt kan sagtens lade sig gøre uden for meget ris, uden for få fibre, men i stedet med mærkbare forbedringer af sundheden (fordøjelse, immunforsvar mm).

Derfor er den slags overskrifter rigtigt ærgelige i min optik.

Afrunding

Vi ved stadig ikke alt om gluten. Så denne artikel er et udtryk for, hvor vi i min optik er kommet til nu.

Det er rigtigt, at vi ikke har en masse studier der viser, at gluten f.eks. er årsag til migræne,eksem,snot. Men når vi kombinerer viden om hvordan gluten virker i kroppen med erfaringen, så synes jeg, det ofte giver god mening at prøve en glutenfri periode af (plus evt andre tiltag). Hvis vi kan hjælpe vores børn ud af sygdom uden medicin og samtidig hjælpe kroppen i balance til et langt liv, så synes jeg det er værd at prøve.

(Jeg minder lige om igen, at gluten sjældent er ene-ansvarlig i ubalancer. Ofte skal der også ses på kropens behov for næringsstoffer, gode bakterier, hvile, søvn, andre fødevare-reaktioner, spændinger/skævheder med mere. )

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så send mig meget gerne en mail: anette@aebleboern.dk

Jeg vil blive glad for at høre, hvad du tænker om artiklen og om gluten 🙂

Anette Straadt
Sundhedsplejerske og Børnesundhedsvejleder

Har du brug for mere? Til dig selv eller som professionel?

Har du brug for vejledning eller hjælp til den glutenfrie livsstil? I Sunde Børns Verden har vi vores helt egen ekspert på glutenfri bagning. Samt fri adgang til rådgivning om dit barns sundhed – herunder eventuelle reaktioner på fødevarer.

Vil du gerne kunne rådgive familier om deres barns sundhed – herunder hjælpe dem ved forstoppelse, diarre, refluks, mavesmerter, snot, eksem, allergi mm. Så se den online uddannelse til Børnesundhedsvejleder her