Helt nye anbefalinger for mad til spædbørn og småbørn har set dagens lys i dag.
Nye råd om, hvad børn skal spise. Og hvad de ikke skal spise…….
Sundhedsplejersker, journalister på børnemagasiner og andre, der arbejder professionelt med børn blev taget godt og grundigt på sengen her til morgen…….
Pludselig dukkede nyheden op om i diverse medier om, at der var kommet nye anbefalinger fra sundhedsstyrelsen for mad til spæd- og småbørn.
Og det sker altså ikke hver dag. Sidste gang var i 2006…..
Mødrene ringede og stillede spørgsmål – og ingen var klar til at svare….. Så der går nok lige lidt tid, inden det hele falder på plads.
Og der er faktisk kommet en del ændringer. Lad os kigge på nogle af dem:
- Ingen komælk de første 12 måneder. Det har intet at gøre med allergi, men det høje indhold af protein i komælk øger risikoen for overvægt hos børn. Derfor advarer man også mod skyr, ymer og ylette. I stedet skal man amme eller give modermælkserstatning.
Mine tanker: Komælk er svært at fordøje for mange små børn. Og det udmynter sig bl.a. i forstoppelse, diarre, eksem, øreproblemer mm. Så jeg synes det er rigtigt fint at komælk bliver udskudt lidt. Også fordi det måske kan være med til ændre lidt på holdningen om at komælk er livsnødvendigt….. Komælk er fint til dem, der tåler det. Og hvis det kommer fra sunde dyr. Men ikke alle tåler det lige godt.
Så er der selvfølgelig snakken om modermælkserstatning. Det mest almindelige MME er også lavet på komælk. Men der findes også produkter, hvor proteinerne er for-fordøjede, hvilket gør dem nemmere at fordøje. Og så kan man jo også få MME lavet på gedemælk fra Tyskland eller England.
Det bedste er jo at amme mest muligt til barnet er et år (og evt. længere). Og hvis bare barnet er godt i gang med at spise mad, kan barnet jo drikke vand til. Skulle amningen så stoppe, så kan man dække det ind med de vigtige næringsstoffer på andre måder. Man behøver i mine øjne ikke give MME for enhver pris. Men der kan være brug for lidt vejledning for at sikre, at barnet er dækket godt ind.
2. Ingen jerndråber. Børn får jern nok, hvis de følger anbefalingerne om lidt kød og fisk fra 6 måneder. Og de samtidig ikke får komælk, som er en meget dårlig jern-kilde.
Mine tanker: Jern er et tveægget svær. Man skal hverken have for lidt eller for meget. Jernmangel kan gå ud over immunforsvar og også adfærden. Hvis barnet spiser fint med kød og fisk, så er det ok. Men ellers er det en god idé med f.eks. et letoptageligt jernurtemix som Iron Vital. Derudover kan det være en god ide med et tilskud af KinderVital, som indeholder forskellige vitaminer bl.a. B12 som ny forskning har vist er en mangel hos danske børn. Og selvfølgelig D-vitamin.
3. Ingen tun. Både gravide og børn under 3 år frarådes at spise tun. Også tun fra dåse. der er i dag alt for mange tungmetaller i rovfisk.
Mine tanker: Jeg kunne ikke være mere enig. Den verdenskendte danske forsker Phillip Grandjean har i årevis råbt vagt i gevær. Hans forskning har vist, at børn bliver dummere af tungmetaller. Og ifølge ham kan vi ikke være sikre på, at det er små tunfisk, der kommer i dåserne. Så lad være med at give dit barn tun. I mine øjne er der heller ingen grund til det, selvom barnet er over 3 år.
4. Gluten er ok fra før 6 mdr. Hvis man begynder på overgangskost før barnet er 6 mdr, så må man gerne give lidt glutenholdig mad. Det glutenfrie skal dog fylde mest. Professor i børneernæring Kim Fleischer Michaelsen siger: “Det er ikke den store ulykke med lidt gluten så længe barnet er fyldt 4 måneder”. Og ifølge forskningen er der ikke er videnskabelig belæg for at undgå gluten efter 4 mdr´s alderen. for at undgå cøliaki.
Mine tanker: Her er jeg helt uenig! Gluten er rigtig svært at fordøje. Og det er så vigtigt at fordøjelsen og tarmfloraen bliver bygget godt op fra starten. Ikke mindst fordi her sidder omkring 70 % af dit barns immunforsvar. Det kan godt være at “det ikke er den store ulykke” med lidt gluten for nogle børn. Men jeg vil meget hellere lave anbefalinger ud fra, hvad der gavner barnet mest. Og det gør en sund fordøjelse og tarmflora.
Cøliaki er jo langt fra den eneste måde man kan reagere på gluten. F.eks. findes den anerkendte tilstand: Non-cøliaki glutenintolerence.
Og i det hele taget er konsekvenserne af en fordøjelse ude af balance enorme. Fordi immunforsvaret bliver påvirket. Og det samme gør næringsstof optaget. Flere og flere sygdomme bliver linket sammen med et immunforsvar ude af balance og mange sygdomme også med gluten-reaktioner. Derfor: Vent med gluten til omkring 9-10 mdr. evt. længere, hvis der er kendte gluten-problematikker i familien. Når/hvis gluten introduceres, så hold godt øje med eventuelle reaktioner. Amning ser ud til at have en beskyttende effekt, hvis man introducerer nye madvarer imens man fortsat ammer. Så det kan man selvfølgelig også tage med i overvejelserne. Men start ikke for tidligt med gluten!
De her råd er nogle af de mest tydelige ændringer.Der er flere ændringer i kostrådene. Dem vil jeg følge op på senere.
Jeg er så enig i dine betragtninger. Har en datter på 14 måneder nu, som blev ammet indtil hun blev 1 år. Samtidig fik hun naturligvis ‘alm’ mad fra ca 1/2 år, men ikke komælk.
Og jeg skal da love for at jeg var ‘mærkelig’ både i mødregruppe og hos sundhedsplejersken, for mælk SKAL man da have !
Og gæt engang hvem der har udgivet bogen ‘Mad til børn’ (som beskriver at der skal mælk i ALT man laver til børn fra 6 mdr!!) og som alle mødre går udleveret hos sundhedsplejersken….. Ja, det har Mejeriforeningen sjovt nok…
Uh, det er svært for mange at navigere når de store pengekasser fylder så meget…
Tak for en fin blog 🙂