Så har journalister endnu engang kastet sig over debatten om vitaminer og kosttilskud.
Se evt. artiklen her
Og artiklen her
Eksperter udtaler at kosttilskud er spild af penge og endda farlige.
Som så mange gange tidligere i medierne er fremstillingen meget ensidig og også kortfattet. Der mangler mange vigtige nuancer. Konklusionerne bliver derfor meget hårdkogte: vitaminer og kosttilskud er spild af penge og kan være farlige. De, der sælger dem, driver plat på folks frygt og sundhed.
Og JA; frygt sælger – ingen tvivl om det. Spørg bare journalisterne….
Men jeg har et lidt mere nuanceret billede – ikke mindst når det gælder børn:
Kan kosttilskud kurere sygdom?
Jeg er heltenig i, at man skal være meget forsigtig med at påstå, at kosttilskud kan kurere sygdomme. Først og fremmest er kroppen meget kompleks, og hvis man virkelig skal have en krop tilbage i balance, så skal der som regel flere ting til. Først og fremmest: en sund og nærende kost, god søvn, motion, kærlige tanker og relationer, fravær af belastninger, og tilførsel af det, som kroppen mangler.
Kroppen er super kompleks, og derfor er det i mine øjne ikke ok, hvis producenterne af kosttilskud påstår, at de har et mirakelmiddel, der alene kan afhjælpe sygdom.
Man skal i mine øjne også passe på med at påstå, at medicin kurerer sygdom. Ofte er medicin symptombehandling, hvilket vil sige, at man skal fortsætte med medicinen mod f.eks. for højt blodtryk, højt kolesterol o. lign , ellers vender sygdommen tilbage.
Er kosttilskud spild af penge?
Men betyder det så, at kosttilskud er spil af penge?
Er det rigtigt, at man bare kan spise sundt og varieret?
Lad os se lidt nærmere på det.
Hvis man vitterligt spiser mindst 600 g. (lidt mindre for børn) forskellig grønt – hver dag. Og vælger fuldkorn, når man spiser korn. Og spiser 350 g. fisk (lidt mindre for børn; uden tungmetaller) om ugen. Og vælger koldpressede olier og generelt kvalitetsvarer. Og man lever et liv helt uden sygdom og stress. Og man har styr på, hvad man kan tåle. Så mener jeg bestemt også, man kommer rigtigt langt. Bortset fra D-vitamin og mælkesyrebakterier, som ikke er dækket ind her.
Men jeg møder ganske få familier, der rent faktisk lever sådan. Og ganske få familier, som ikke har allergi, sygdom, stress eller andet inden for dørene. Her kan det altså give rigtig god mening – ren og skær biologi – at fylde de gode “mursten og cement” i form af næringsstoffer på kroppen.
Der henvises også i artiklerne til, at danskernes kostvaner er varierede nok. Ifølge artiklerne får 9 ud af 10 får dækket de fleste vitaminer ind.
Men det vil sige at 570.000 danskere ikke gør…. Og altså “de fleste”, men ikke alle.
I det hele taget baserer man anbefalingerne på gennemsnits-målinger. Det er rigtigt svært at bruge til noget i min optik. Fordi der ikke findes særlig mange gennemsnitsmennesker…
I rapporten om danskernes kostvaner 2011-2013 kan man se, at kun 3% af befolkningen overholder anbefalingen for mættet fedt. Halvdelen af de 4-14-årige indtager mere end de anbefalede 10 energiprocent fra tilsat sukker. Ca. 20% af de mindre børn overholder ikke anbefalingen for kostfiber. Kostens gennemsnitlige indhold af selen ligger lige under anbefalingen. D-vitaminindholdet er generelt for lavt, og indholdet af jern og folat er utilstrækkeligt for mange kvinder i den fødedygtige alder.
Rapporten viser også at en stor gruppe ikke får de anbefalede 350 g fisk om ugen og derfor mangler de vigtige omega 3 fedtstoffer. som er meget vigtige for bl.a. hjernen, synet, koncentrationen, søvnen og så meget mere.
Se evt. rapporten her.
Rapporten mangler for øvrigt (i mine øjne) helt at kigge på, hvordan det ser ud med tilførslen af de vigtige mælkesyrebakterier til tarmsystemet. Bakterierne i tarmen har vist sig at have en utrolig stor betydning for hele kroppens sundhed. Og lige netop med mælkesyrebakterier er der meget forskning, der viser især god effekt på immunforsvaret.
Så er det spild af penge at spise en god fiskeolie, hvis man ved, man ikke får spist fisk nok (og måske synes det er svært at spise fed fisk uden at få tungmetaller eller belaste miljøet via dambrug)?
Er det spil af penge at spise en god kvalitets vitamin/mineral pille for at få f.eks. selen nok (når man husker, at de forskellige vitaminer og mineraler spiller meget sammen og det derfor er vigtigt at tage dem i kombination)?
Er det spild at tage et tilskud af mælkesyrebakterier, hvis man ikke selv laver yoghurt, kefir eller surkål hjemme i køkkenet?
Og kunne det ikke være en meget bedre ide at gå mere individuelt til værks – frem for at udstille alle dem, der faktisk taget ansvar for deres krop og sundhed?
Skal man tage tilskud med høj dosis?
Jeg er ikke fortaler for, at alle skal tage meget høje tilskud af kosttilskud. Men jeg er bestemt fortaler for, at kigge på kroppen og se, hvad den egentlig har brug for og hvordan man evt. ved at skrue på nogle knapper (kost, livsstil, tilskud) kan give den de bedste betingelser for et sundt og godt liv.
Hvis man vælger kosttilskud – så handler det rigtigt meget om kvalitet. Om at finde de tilskud, der rent faktisk får de aktive stoffer helt ud i cellerne.
Hvis der er brug for tilskud af højere dosis end de almindelige basistilskud, så anbefaler jeg, at man får kvalificeret hjælp.
Er tilskud farlige?
Når vi snakker om kvalitet, får vi også fat om problematikken med nogle af de undersøgelser, der har vist at tilskud kan give problemer. Så når man f.eks. giver E-vitamin i høje doser – så skal det være et kompleks af alle E-vitaminerne. De undersøgelser, der ligger, er ikke baseret på et E-vitamin kompleks.
Højt tilskud af retinol har ganske rigtigt vist at kunne give problemer – men kun til rygere. Det glemmer man lige at nævne i artiklen.
Akut A-vitamin forgiftning kræver en dosis på 15 x dagsdosis. Over længere tid skal man op på 5-10 x dagsdosis.
Så med god viden og indivíduelt tilpassede tilskud, så er det ikke farligt. Derimod er det absolut et problem, hvis kroppen mangler vigtige næringsstoffer.
Hvad gør vi så?
Jeg er som sagt meget fortaler for, at se på barnets krop og lytte til de beskeder, den giver. Er der eksem? Astma? Hyppig snot? Hoste? Forstoppelse? Diarre? Refluks? Andet? Så er der en ubalance det i høj grad er værd at kigge på og så vidt muligt få rettet op på.
Derudover er der også hele diskussionen af, hvor meget vi egentlig har brug for, for at fungere bedst muligt. De anbefalede daglige doser er i mange udlandske eksperters øjne alt for lave og mere et udtryk for “hvad vi kan klare os med” end “hvad vi optimalt har brug for”.
Men selv uden denne diskussion er min klare holdning (og meget tydelige erfaring) at kosttilskud kan være en effektiv og betydningsfuld hjælp til at få kroppen i balance. Men selvfølgelig med udgangspunkt i sund kost og livsstil – og som sagt med individuel tilpasning.
Samtidig er jeg så absolut enig i, at producenterne af kosttilskud også skal tænke sig meget om, hvad de reklamerer med. Og ikke love “mirakel-piller”.
Så min anbefaling er:
- Se på dit barn
- Observer om der er nogle udfordringer? (søvn, eksem, astma, allergi, forstoppelse, diarre, smerter, sygdomme i familien, stress, hyppig snot, sure opstød, hyppig hovedpine eller andet)
- Kig på kosten og juster til en varieret og næringsrig kost
- Kig på søvn, motion og kærlige relationer
- Fjern det, der evt. belaster (for meget sukker, farvestoffer, stress, dårligt indeklima, mad der ikke tåles)
- Suppler med det, der mangler ud fra jeres livsstil: evt. en god letoptagelig vitaminpille, d-vitamin, fiskeolie, mælkesyrebakterier – andet individuelt tilpasset.
- Giv et ekstra boost, hvis der er brug for det – kan være en kur med en urte-blanding eller andet.
- Brug medicin, smertestillende, operationer undervejs, så barnet har det bedst muligt – men kig samtidig efter årsagen.
- Husk at kroppen er kompleks og der ofte skal skrues på flere knapper samtidig for at hjælpe den bedst muligt.
Skriv meget gerne en kommentar om dine tanker om emnet her eller på facebook. Og del meget gerne indlægget.
Det er jo ikke sikkert vi er enige, men med en god dialog kan vi sammen få flere nuancer på.
Hej Anette,
Vil du anbefale fiske olie til børn under 1 år? 🙂 Hvis, så hvilken?
Venlig Hilsen
Seyma
Hej Anette.
Jeg er helt enig med dig i, at der bør være mere fokus på bakterie-sammensætningen i tarmene. Undrer mig at der ikke er større fokus på dette vigtige aspekt, når det nu engang er kendt, at bakterier spiller en ganske betydelig rolle for vores sundhed. De anbefalede vitamin niveauer kaldet Referenceindtag, RI, har i flere år været i fokus for at være sat alt for lavt. Et godt eksempel er d-vitamin hvor castorolie.dk har lavet en opsamling af studier, der viser positive resultater af høje tilskud af d-vitamin. Ligeledes er der lavet forsøg med sclerosepatienter, hvor symptomer signifikant forbedres ved kosttilskud. Vi taler jo ikke om vitaminer til håret her, men om vitaminer for at opretholde et sundt og sygdomsfrit liv. Lad os håbe at der snart bliver lavet en grundig gennemgang af anbefalingerne for mineraler og vitaminer.