Overvejer du at give din baby vælling?
Er din baby måske begyndt at sove dårligere?
Vil du gerne i gang med noget fast føde?
Forskning viser, at det er bedst at amme/give modermælkserrstatning til omkring 6 mdr´s alderen. Men mange begynder før. Og sundhedsstyrelsen siger faktisk OK for det fra tidligst 4 mdr´s alderen. Selvom det ikke er det, forskningen anbefaler……
En del begynder fordi de synes børnene sover dårligere om natten. Og det bliver tolket som sult. Det viser sig dog meget ofte, at det ikke handler om sult. Og at det ikke ændrer sig selvom man evt. begynder at give vælling. Det handler oftest om en ændring i søvnmønstret i alderen mellem 4-5 mdr. Den erfaring har mange af de familier gjort sig, som jeg har besøgt i min tid som kommunal sundhedsplejerske.
Andre begynder fordi de oplever at børnene begynder at række ud efter maden. Og det bliver tolket som om at de er klar til fast føde. Men tarmsystemet er altså ikke modnet, selvom hænderne har fået bedre motorik og hjernen er begyndt at interessere sig mere for, hvad der sker i omgivelserne.
Og nogen synes bare det er så spændende at begynde at give fast føde.
Min anbefaling er uden tvivl at vente til barnet er 6 mdr. (Eller evt. længere. Læs f.eks. om Baby Led Weaning). Fordi tarmsystemet er mest klart der.
Og fordi fordøjelsen er så utrolig essentiel for hele barnets sundhed, at den er værd at passe rigtigt godt på!
Og allerede her tegner der sig jo et billede af, at jeg synes vælling er overflødigt.
For når barnet er 6 mdr, er det også ved at være klar til at spise mad på en ske. Og kan jo stadig drikke mælk/erstatning af bryst eller flaske som supplement.
Og nu er der kommet en svensk undersøgelse, hvor forskere advarer mod at bruge vælling i stedet for modermælkserstatning. Fordi det tyder på, at børnene oftere bliver overvægtige.
En dansk undersøgelse har vist, at risikoen for overvægt hos barnet er større, jo tidligere man stopper med udelukkende at amme eller give modermælkserstatning.
Så hvis du spørger mig 😉 , så spring den vælling over.
Er du i tvivl om, hvad du skal give i stedet?
Vil du gerne slippe for tvivl om, hvordan du giver din baby den BEDSTE start på livet?
Så du kan føle dig endnu mere som verdens bedste mor 🙂
Vil du gerne styrke dit barns sundhed og immunforsvar, så I slipper for unødig snot, eksem, forstoppelse, sygdom og meget mere?
Jeg, Anette, tilbyder at være din egen naturlige sundhedsplejerske
Det er helt gratis at kigge ind i Klub Æblebørn
JA TAK – lad mig vide, hvordan jeg får min egen naturlige sundhedsplejerske helt gratis – klik her
Husk at Æblebørns rådgivningen ikke erstatter lægehjælp. Hvis du er i tvivl om dit barns sundhed, så søg altid læge. Viden fra Æblebørn er udelukkende tænkt til inspiration og information. Det kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling.