fbpx

Undgå bondebrød!

Nogle anbefalinger til børns mad  har tendens til at hænge ved, uden at der rigtigt bliver stillet spørgsmålstegn ved det.

En af dem, er anbefalingen om at babyer, der skal i gang med at spise rugbrød, skal starte med det såkaldte bondebrød.

Og ja – mit ældste barn fik det også…

 

Vi kan jo starte med at slå fast, at der ingen videnskabelige undersøgelser ligger til grund for den anbefaling.

Men hvad er så argumentet for, at det er bedst at starte med bondebrød?

Den bedste forklaring jeg kan finde, er at det er nemmere at tygge end almindelig rugbrød.

Det kan der selvfølgelig være noget om. For det indeholder nemlig ret meget hvedemel (det kommer jeg lige tilbage til).

Men i mine øjne, er det ikke et argument, der holder.

Hvorfor skal vi skynde os med a få børnene til at spise brød, hvis deres mundmotorik ikke er klar til de lidt grovere og næringsrige brødtyper?

Hvorfor skal de have næringsfattig mad, bare for at de skal kunne spise leverpostej 1 måned tidligere, end de måske ellers kan?

 

Hvad mener jeg så med næringsfattig? Indholdet i bondebrød er hovedsageligt sigtet rugmel og hvedemel. Sigtet rugmel betyder, at skaldelene er sigtet fra – som indeholder vigtige fibre og vitaminer og mineraler. I hvedemel er både skaldele og kimen fjernet og dermed er der ikke meget andet end stivelse og en smule fibre tilbage.

Hvedemel er for øvrigt meget glutenholdigt, og gluten skal man være lidt varsom med indtil babys tarmsystem er stærkt. Start ud med små mængder.

 

 

 

Babyer har brug for al den næring, vitaminer og mineraler de kan få. De skal opbygge milliarder af celler til en sund og rask krop. I mine øjne skal de på ingen måde fyldes med mad, som ikke gør noget godt for dem.

Så UD med bondebrødet.

Ind med rugbrød bagt af hovedsageligt fuldkornsrugmel. Det behøver ikke være med hele kerner – de kommer som regel bare ud igen i starten.

Hvis baby ikke kan tygge det endnu – jamen så er det ikke klar til brød.

Så spis letkogte grøntsager i små hapsere, grød, frugt, mos, sunde fedtstoffer og meget gerne mors mælk.

Du kan også ligge rugbrødet i blød i lidt vand et par minutter de første gange baby skal spise det.

 

God fornøjelse med at fylde din baby med sund næring.

 

Vil du slippe for hyppig snot, eksem, forstoppelse, refluks med mere?
Kom med i Sunde Børns Verden.

Her får du nøglerne til, hvordan dit barn bliver sund, rask og fyldt med livsglæde.
Du får hjælp fra eksperter og meget mere.

Det er helt gratis og uforpligtende at være med i 30 dage.

Du skal ikke engang selv melde dig ud igen. 


SE HER



Husk at Æblebørns rådgivningen ikke erstatter lægehjælp. Hvis du er i tvivl om dit barns sundhed, så søg altid læge. Viden fra Æblebørn er udelukkende tænkt til inspiration og information. Det kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top