Hvad er det med den komælk og de ører????
Er der noget om snakken? Eller er det bare nogle helsefanatikere og komælkshadere, der vil gøre livet besværligt for forældre og børn?
For 50 år siden var der da ikke problemer med komælk, vel? Hvorfor så nu?
Det kan du faktisk læse om i min blog, jeg har skrevet tidligere her.
Men hvad så nu? Hvad er problemet? Vi skal jo have komælk hver dag – ellers får vi ikke stærke knogler, vel? Altså nu klarer 3/4 af verdens befolkning sig faktisk glimrende uden komælk – og faktisk med mindre knogleskørhed end os. Men hvis du alligevel har den bekymring, så læs her.
Tilbage på sporet – hvad har mælk og ørerne med hinanden at gøre?
Nr.1. Problemer med ørene kommer pga. infektion med enten virus eller bakterier. Så immunforsvaret spiller selvfølgelig en stor rolle. 70 % af immunforsvaret sidder i fordøjelsen! Og mange børn har svært ved at fordøje komælk ordentligt (tænk f.eks. engang på alle de babyer, der får forstoppelse af modermælkserstatning). Hvis maden ikke bliver fordøjet ordentligt, så forstyrrer man bakteriefloraen i fordøjelen og derfor bliver immunforsvaret nedsat.
Nr. 2. Komælk virker slimdannende hos rigtigt mange mennesker. Derfor stopper det eustatiske rør til (det løber fra svælget til ørene). Og når det stopper til, kan væsken ikke cirkulerer i øret – det bliver dannet et øget tryk. Og der bliver grobund for bakterier og virus.
(Faktisk har jeg mødt mange forældre, der for nemheds skyld selv har droppet mælken også, som er sluppet af med slim i halsen, hoste, udflåd, bumser, prutter mm).
Så sådan hænger det sammen! Så hvis dit barn døjer med øreproblemer, så vil jeg klart anbefale at prøve en periode helt uden komælksprodukter. Jeg foreslår to måneder.
Og den eneste måde at finde ud af, om det hjælper, er at prøve det. Man kan desværre ikke lave en test, der giver et 100 % svar. Læs her hvorfor.
Rigtig god bedring!
Man kunne også stille spørgsmålstegn ved, om mælken i dag har samme kvalitet som for 50 år siden? Konventionel mælk bliver både pastauriseret og homogeniseret ud over at den indeholder rester af pesticier, kunstgødning og medicinrester. Megen økologisk mælk er stadig på kanten af det konventionelle, fx Arlas mælk, som stadig bliver homogeniseret og blot dyrket / produceret uden ovennævnte stoffer… Så er der biodynamisk mælk tilbage som nok er det bedste man kan få i butikkerne pt. Skal man gå hele vejen må det være upasteuriseret biodynamisk mælk hentet direkte på gården… Men ja, men kan selvfølgelig helt undgå mælk
Flemming Bardenfleth Jensen
Hej Flemming. 1000 tak for din kommentar. Jeg er helt enig!
Det har jeg netop også skrevet om i en tidligere blog (som jeg også henviser til fra denne blog).
Der er jo faktisk undersøgelser i Tyskland som har vist, at børn, der ellers ikke kunne tåle komælk, godt kunne tåle hø-mælk – altså mælk som ikke er paseuriseret eller homogeniseret og som kom fra biodynamiske køer.
Så ingen tvivl om, at kvaliteten har stor betydning.
Kh Anette
Hej Anette
Tak for dine fine artikler, og ikke mindst denne om komælk.
Min yngste søn, snart 21 måneder gammel, har aldrig sovet godt om natten. Han ligger generelt meget uroligt, og skal “fodres” med sin sut 4-10 gange hver nat. Typisk skal han også have en tår vand i løbet af natten. Ofte ligger han og trykker sig og prutter. Han er desuden ørebarn og har fået lagt dræn 2 gange.
Jeg er derfor meget varm på idéen om at prøve at fjerne mælken i en periode, men nu kommer jeg så til det egentlige spørgsmål: Er det “bare” mælken vi skal erstatte, eller er det alle produkter indeholdende mælk (for så er det straks mere kompliceret)?
Hej Henrik. Selv tak :).
Nogle oplever en effekt ved “bare” at fjerne den synlige mælk. Men mange gange er det nødvendigt at fjerne al med mælkeprodukter. Dvs. også leverpostejen med vallepulver etc. Det kan virke lidt kompliceret, men det er nu ikke så svært når man først er i gang.
Husk at I altid er velkomne til at bruge min gratis brevkasse her: http://naturli.dk/brevkassen/anette/spoerg
Hvis I gerne vil have individuel gratis rådgivning. Man kan være helt anonym.
Kh Anette
Hvis man giver mælke erstatning og færdig pulver grød til baby er det “mælk” der er også påvirke ørene
Hilsen Maja
Kære Anette.
Jeg skriver til dig efter at have læst dit indlæg om komælk. Jeg er en kvinde på 30, som elsker ost og drikker mælk i min kaffe og på min havregrød. Jeg elsker generelt set mælkeprodukter.
I mange år har jeg døjet med propper i ørene, særligt i forbindelse med sang (jeg synger i kor, synger i mindre sammenhænge små ioncerter og får sangundervisning). Ny er jeg blevet lærer, og når jeg eksempelvis læser højt for min klasse har jeg ofte voldsomme propper i ørene. Nå, men min mand fortalte mig, at der muligvis kan være en sammenhæng ml komælk og propper i ørene (havde han hørt et sted), og så læser jeg dette. Øv, jeg bliver helt træt og ærgerlig over, hvis dette faktisk kan være en realitet. For at sige det lige ud: jeg aner ikke, hvordan jeg skal leve uden komælk. Nå, men tænker du, at der er en sammenhæng, og at jeg i så fald skal droppe alle mælkeprodukter i en periode? Kan jeg evt gå over til laktosefri? Det skal siges, at jeg er gravid, og at det er blevet værre her i 2.trimester. jeg har også læst, at der kan være en sammenhæng ml vand i kroppen (pga graviditet) og propperne. Dog kan man slet ikke se op mig, at jeg har vand i kroppen, så så skulle det være fordi det har sat sig lige der i det eustatiske rør. Nå, det blev en lang forklaring. Godt her det mening?
Håber du kan hjælpe.
Mvh Karen