Gluten kan være svært at blive klog på. Det kan jeg godt forstå. Nogle siger at det er farligt at undgå det. Nogle siger at det er farligt at spise. Hvad skal man så tro på?
Studier viser alt muligt forskelligt og bliver fortolket – ikke mindst af journalister – på mange forskellige måder.
Hvordan hænger det sammen?
Og skal dit barn spise gluten?
Skal du?
Hvad er gluten?
Lad os først kigge på, hvad gluten egentlig er.
Gluten er et proteinkompleks i hvede, rug og byg. Glutenproteinet udgør i dag op mod 80 % af proteinerne i hvede. Gluten har ikke været en del af menneskeracens kost altid. I moderne tid er gluten blevet en meget større del af vores kost. Det får brøddet til at hæve og det er et godt og billigt bindemiddel. Derfor bruges det i mange fødevarer.
Gluten ser ud til at være immunforstyrrende. Men nogle tåler det fint. Andre gør ikke.
Vores fordøjelse kan ikke “klippe” gluten i små nok stykker. Derfor kan de forstyrrer immunsystemet. Det kan bl.a. give en utæt tarm.
Mange tror, man kun har problemer med gluten, hvis man har sygdommen cøliaki. Men der findes også non-cøliaki-gluten-sensitivitet, som kan give mange forskellige symptomer.
Gluten tricker som sagt nemt immmunsystemet. Immunsystemet påvirker hele kroppen. Derfor kan glutenreaktioner give symptomer i hele kroppen – også nervesystemet.
Eksempler på mulige symptomer på glutenreaktion:
De her symptomer kan hænge sammen med mange andre ting – bl.a. mangel på næringsstoffer, ubalancerede tarmbakterier, reaktioner på andre fødevaredele, skævheder i kroppen med mere.
Husk altid at søge læge, hvis du oplever symptomer hos dit barn eller dig selv, som du er i tvivl om. Hvis der er mistanke om Cøliaki, så søg læge og få taget prøver før du evt. afprøver glutenfri diæt.
Hvordan gør jeg?
En pause fra gluten kan hjælpe rigtigt mange på rette vej. Fordi det ofte aflaster fordøjelsen.
Man behøver ikke nødvendigvis skulle leve uden gluten for evigt. En pause kan være nok for mange. Men pausen skal være lang nok, for at du kan vide om det har en effekt. Immunforsvarets reaktion-stoffer mod gluten har en halveringstid i kroppen på ca. 24 dage. Så kroppen har brug for tid for at få dem ud af kroppen.
Prøv derfor gerne mindst 8 uger helt uden gluten. Hvis I oplever en forbedring, men at symptomerne ikke helt forsvinder, så fortsæt til i alt 3 måneder helt uden gluten. Herefter introducerer du det forsigtigt igen og holder øje med, om der kommer reaktioner. Hvis ikke der kommer reaktioner, så fortsætter I selvfølgelig bare med at spise gluten.
Hvis du overvejer glutenfri-diæt, så er det vigtigt at få god vejledning.
Det er risiko for at få:
- For få fibre, da mange glutenfrie produkter er af dårlig kvalitet
- For meget arsen, da mange vælger risprodukter som alternativ
- For få vitaminer og mineraler, da mange glutenfrie produkter er af dårlig kvalitet
- en ikke-varieret kost
God vejledning hjælper dig også med at finde gode og nemme løsninger, så det ikke bliver bøvlet for jer.
Hvis det bliver for svært, er det større risiko for at I giver op for tidligt. Men det behøver ikke være svært :).
Skal alle så undgå gluten?
Nej – det skal alle selvfølgelig ikke.
Hvis I helt er sunde og raske.
Hvis jeres fordøjelse og tarmbarriere er god og intakt.
Hvis immunforsvaret er i balance og der ikke er genetiske disponeringer for auto-immune sygdomme, så vil gluten sandsynligvis ikke tricke immunforsvaret.
Og så kan I fint spise gluten.
Vil du slippe for snot, eksem, forstoppelse, refluks med mere?
Kom med i Sunde Børns Verden.
Her får du nøglerne til, hvordan dit barn bliver sund, rask og fyldt med livsglæde.
Du får inspiration, hjælp fra eksperter og meget mere.
SE HER
Kilde: Alessio Fasano – Italiens læge, der i mange år mente at gluten kun kunne give Cøliaki, men nu arbejder stærkt på at udbrede kendskabet til viden om glutens mulige reaktioner i hele kroppen.
Husk at Æblebørns rådgivningen ikke erstatter lægehjælp. Hvis du er i tvivl om dit barns sundhed, så søg altid læge. Viden fra Æblebørn er udelukkende tænkt til inspiration og information. Det kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling.