fbpx

D-vitamin giver en stærkere baby

Det er jo lige nu. Lige netop på den her tid af året. At det virkelig kan begynde at knibe med at opretholde D-vitamin niveauet i kroppen.

D-vitamin dannes som bekendt, når solens stråler rammer huden.

Men lige nu, er det jo ikke netop solskinstimer vi svømmer rundt i.

Og når vi er ude, så er det iført strik, uld, fleece, bomuld og alt hvad den kan trække i jakker, huer, vanter osv. Altså ikke meget bar hud der…..

Så det er ret umuligt at få opretholdt et optimalt indhold af D-vitamin i kroppen. Ja med mindre, man da tager et tilskud.

Og hvorfor er det så en god idé? Det er der jo utallige grunde til.

Men en af dem er, at der faktisk er en sammenhæng mellem gravides indhold af D-vitamin i kroppen. Og så deres kommende babys styrker.

Denne engelske undersøgelse viser, at højere D-vitamin niveau er sammenhængende med større muskelstyrke hos baby.

Det er da sejt!

Så husk ekstra D-vitamin tilskud – især på denne tid af året.

P.S. Nu handlede den her undersøgelse jo om gravide. Men selvom du ikke er gravid, så er det altså alligevel ret vigtigt med det D-vitamin. Af MANGE årsager! Dit immunforsvar og dine knogler er bare 2 af dem.



Husk at Æblebørns rådgivningen ikke erstatter lægehjælp. Hvis du er i tvivl om dit barns sundhed, så søg altid læge. Viden fra Æblebørn er udelukkende tænkt til inspiration og information. Det kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top